Uefa suspenderer dommere for forsøg på fusk
Det europæiske fodboldforbund (Uefa) har suspenderet to dommere for forsøg på at påvirke en kamps udfald i Europa League-kvalifikationens første runde.
Uefa meddeler på sin hjemmeside, at den armenske dommer Andranik Arsenyan og hans linjedommer Hovhannes Avagyan har indrømmet at have forsøgt at påvirke resultatet af returkampen mellem FC Inter Turku og Vikingur den 11. juli.
Vikingur fra Færøerne vandt kampen 1-0 på udebane over FC Inter Turku fra Finland og gik således videre med samlet 2-1.
De to dommere har ifølge Uefa indrømmet deres handling i en høring hos Armeniens fodboldforbund.
Uefa havde konstateret usædvanlige betting-mønstre på kampen, og forbundet besluttede sig derfor for at undersøge sagen nærmere.
Den 22. august vil Uefas kontrol- og disciplinærkomité beslutte, hvilke sanktioner der skal træffes over for de to officials.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie