Uefa vil straffe Romas præsident for dommerkommentar
Romas præsident, James Pallotta, er blevet sigtet for "upassende adfærd" af Uefa og står dermed over for en potentiel straf fra det europæiske fodboldforbund. Foto: Reuters/Tony Gentile/arkiv
Reuters/Tony Gentile/arkiv
Romas præsident Pallotta risikerer en straf fra Uefa efter en kommentar om dommere i Champions League.
Romas præsident, James Pallotta, kan muligvis se frem til at få en straf af Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa).
Det sker efter nogle udtalelser, som Uefa finder upassende, og derfor har forbundet indledt en sag mod præsidenten.
Pallotta udtalte sig negativt efter klubbens samlede nederlag til Liverpool i Champions League-semifinalen.
Her fremførte præsidenten, at han mente, at Roma flere gange blev snydt af dommerne i de to semifinalekampe, heriblandt et straffespark i anden kamp, der ikke blev dømt.
Pallotta er overrasket over Uefa og mener ikke, at han har gjort noget forkert.
- For mig er det Uefa's opførsel, der er upassende. Hvad tænker jeg om det her? Jeg dør af grin, siger Pallotta ifølge Ansa, som er det italienske nyhedsbureau.
Pallotta udtalte efter Liverpools samlede sejr, at Uefa bør indføre videosystemet VAR (Video Assistant Referee) i Champions League.
- På Anfield (Liverpools hjemmebane, red.) blev der scoret et mål mod os, som var offside, og i dag (onsdag, red.) var der to straffespark, som vi ikke fik, hvoraf et af dem skulle føre til et rødt kort.
- Det havde været anderledes med VAR, lød det fra præsidenten ifølge nyhedsbureauet AFP.
Også Romas sportsdirektør, Monchi, var ude med kritik efter det andet semifinaleopgør.
- Der var to klare straffespark, vi gik glip af i aften (onsdag, red.), hvilket ændrede alt. Og i første kamp scorede de et mål på offside, lød det fra Monchi.
- VAR må indføres i Champions League. Jeg forstår ikke, hvorfor der ikke er VAR i de fleste turneringer.
Uefa træffer en afgørelse i sagen 31. maj.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker