Uefa vil undersøge tyrkiske landsholdsspilleres militærsalut
Spillerne på det tyrkiske landshold fejrede Cenk Tousins vindermål med en militærsalut under EM-kvalifikationskampen mod Albanien fredag. Foto: Huseyin Aldemir/Reuters
Huseyin Aldemir/Reuters
De tyrkiske landsholdsspillere lavede fredag en militærsalut på banen i EM-kvalifikationskampen mod Albanien.
Det Europæiske Fodboldforbund, Uefa, vil undersøge tyrkiske landsholdsspilleres militærsalut under fredagens EM-kvalifikationskampen mod Albanien.
Det oplyser Uefa natten til søndag dansk tid til det italienske nyhedsbureau Ansa.
- Personligt har jeg ikke selv set denne gestus, som vil kunne blive opfattet som en provokation, siger Uefas pressechef, Philip Townsend.
- Forbyder vores regler referencer til politik og religion? Ja, og jeg kan garantere dig, at vi vil undersøge denne hændelse.
De tyrkiske spillere lavede salutten på banen under kvalifikationskampen i Istanbul, efter at den tyrkiske spiller Cenk Tousin scorede kampens afgørende mål.
Efter kampen delte det tyrkiske landsholds officielle profil på Twitter et foto af spillerne, der lavede den samme salut i omklædningsrummet.
Samtidig skrev landsholdet, at spillerne "dedikerer deres sejr til vores modige soldater og martyrer".
I Tyrkiet er det almindeligt, at kendte - herunder også fodboldspillere - viser deres støtte til det tyrkiske militær i forbindelse med angreb eller under militæroperationer.
Tyrkiet indledte onsdag en militæroffensiv med de kurdiske styrker i det nordøstlige Syrien.
Det skete, efter at USA's præsident, Donald Trump, besluttede at trække de amerikanske styrker ud af området.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned