UFC-superstjerner får karantæner efter skandalekamp
Khabib Nurmagomedov (th.) var Conor McGregor (tv.) overlegen i oktober i Las Vegas, men mødet fik et grimt og voldeligt efterspil, som nu koster begge kæmper karantæne. (Arkivfoto) Foto: Stephen R. Sylvanie/Ritzau Scanpix
Stephen R. Sylvanie/Ritzau Scanpix
Både Conor McGregor og Khabib Nurmagomedov har fået karantæne og bøde for vildt slagsmål efter stormøde.
UFC-stjernerne Conor McGregor og Khabib Nurmagomedov tørnede sammen i Las Vegas i oktober i en kamp, som fik et uværdigt efterspil.
I buret var russiske Nurmagomedov den irske superstjerne overlegen, men da det hele var afgjort, var de to iltre herrer ikke færdige med at slås.
Den voldelige tumult efter afgørelsen koster nu de to kæmpere karantæne og bøde, skriver AFP.
Nurmagomedov, som startede tumulten, har fået ni måneders karantæne og en bøde på 3,2 millioner kroner af Nevada Athletic Commission, mens McGregor slipper med seks måneders karantæne og en bøde på 330.000 kroner.
Russeren kan dog få sin karantæne nedsat til seks måneder, hvis han indvilger i at deltage i en kampagne mod mobning.
For begges vedkommende gælder det, at karantænen gælder fra kampdagen 6. oktober, hvorfor begge kan være i ringen igen fra 6. april.
Russeren startede tumulten efter sin sejr, da han sprang ud af ringen og angreb irerens træningspartner Dillon Danis.
To medlemmer af Nurmagomedovs stab angreb samtidig Conor McGregor, som gik til modangreb. De to medlemmer af russerens stab er blevet udelukket fra sporten i et år og har fået en bøde hver på 165.000 kroner.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker