Uffe Bech slipper med skrækken og rejser med til EM
En røntgenundersøgelse viste ingen tegn på brud hos Uffe Bech. U21-EM skulle dermed ikke være i fare.
EM er tilsyneladende ikke i fare for U21-landsholdets kantspiller Uffe Bech, selv om han måtte udgå med store smerter i testkampen mod Sverige torsdag aften.
En røntgenundersøgelse efter kampen viste hverken brud eller andre alvorlige skavanker i det farlige venstreben, meddeler DBU fredag formiddag på Twitter.
Dermed rejser FC Nordsjælland-spilleren som planlagt med den danske EM-trup til Prag, hvor Danmark spiller åbningskamp mod værtsnationen på onsdag.
Det var i en nærkamp med en svensk forsvarer i første halvleg, at den driblestærke kantspiller kom galt af sted.
Efter kort behandling måtte Bech hovedrystende opgive at spille videre og gik nedtrykt direkte i omklædningsrummet.
Jess Thorups landshold har været hårdt ramt af skader i optakten til EM.
Den danske landstræner må af samme grund se bort fra Aston Villa-stopperen Jores Okore og FC København-trioen Andreas Cornelius, Danny Amankwaa og Youssef Toutouh.
Samtidig kæmper angriberen Emil Berggreen og AaB-kanten Nicolaj Thomsen for at blive klar til EM-åbningen på onsdag.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde