Det går ikke ustraffet for sig at sparke til en ugle.
Dette må fodboldspilleren Luis Moreno sande, efter at han sparkede til en ugle, der lå på banen under en kamp i februar.
Spilleren fra Panana har fået sig en klækkelig bøde på mere end 26 millioner colombianske peso (knap 76.000 kroner) af det lokale miljøkontor.
Morena, der til daglig spiller i den colombianske liga, er desuden blevet beordret til at udføre velgørenhedsarbejde i en zoologisk have. Og så skal han give en offentlig undskyldning til byen Barranquilla, hvor den nu afdøde ugle var maskot for det lokale hold.
Dermed synes det sidste kapitel at være skrevet i historien om uglesparket, der er gået verden rundt.
Efter at have givet uglen sparket modtog Moreno i første omgang to spilledages karantæne. Og ikke mindst påkaldte han sig modstanderholdets ubetingede vrede.
Morenos hold, Pereira, tabte desuden kampen til Atletico Junior med 1-2.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned