Uheld åbner vejen for endnu en speedwaydansker i VM-serien
Mikkel Michelsen er førstereserve i VM-serien i 2020. Det kan meget vel vise sig at være lig med en fast plads i serien. Foto: Sportxpress/Ritzau Scanpix
Sportxpress/Ritzau Scanpix
Martin Smolinski styrtede fredag og pådrog sig flere brud. Det åbner for Mikkel Michelsen i VM-serien.
Hvis VM-serien i speedway får lov til at gå i gang i 2020, kan Mikkel Michelsen godt begynde at forberede sig på, at han skal være en fast del af det selskab, der kæmper om verdensmesterskabet.
Den danske europamester er VM-seriens førstereserve, og det kan vise sig at være lig med en fast plads i løbsserien i denne sæson.
Den faste VM-kører Martin Smolinski var nemlig ude for et slemt styrt fredag, hvor han pådrog sig brud på hoften og bækkenet og skadede flere nerver.
Derfor opereres han lørdag på et hospital i Leipzig. Det skriver den tyske speedwaykører på Instagram.
Det er usikkert, om Smolinski når at blive klar til at køre flere løb i år.
Såfremt det ikke er tilfældet, vil Mikkel Michelsen blive en fast del af VM-serien, der i forvejen tæller viceverdensmester Leon Madsen og rutinerede Niels-Kristian Iversen.
En sådan rokade vil også medføre, at Anders Thomsen forfremmes fra tredjereserve til andenreserve.
Martin Smolinski fik selv pladsen i VM-serien i år, fordi eksverdensmester Greg Hancock valgte at indstillere karrieren.
Der er dog også ubesvarede spørgsmål om afviklingen af VM-serien i 2020.
Løbsserien skulle egentlig være begyndt i Warszawa i sidste uge, men coronavirus har været med til at spænde ben for det grandprix og to af de følgende grandprixer.
Derfor ser sæsonstarten lige nu ud til at blive i Cardiff 18. juli. Det er fortsat planen, at der skal afvikles ti VM-grandprixer i et komprimeret 2020-program - heriblandt et grandprix i Vojens 12. september.
Det sidste programsatte grandprix står til at blive kørt 3. oktober i Torun.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub