Uheld skaber tvivl om Kristensens Le Mans-deltagelse
Tom Kristensen får muligvis ikke chancen for at køre efter sin 10. Le Mans-sejr i weekenden. Holdkammeraten Loïc Duvals grimme uheld ved onsdagens første træning er årsagen. Franskmanden totalsmadrede Audi nummer 1.,
Dels er det usikkert, om Audien kan repareres med nye dele. Og det er altså også usikkert, om Duval er i en tilstand, hvor han kan køre i weekenden.
Ifølge løbsarrangøren ASO var Duval ikke ved bevidsthed lige efter uheldet, men han kom siden til bevidsthed. I en pressemeddelelse lyder det, at hans tilstand er opmuntrende.
Desuden lyder det i meddelelsen, at han er blevet kørt til hospitalet, hvor han skal undersøges yderligere.
Duval totalsmadrede bilen i den såkaldte Porsche-kurve. Bilen blev efterfølgende dækket til og kørt væk fra banen. Derfor var træningen suspenderet i omkring en time.
Tom Kristensen kørte Le Mans i 2013 med stor succes i fællesskab med Loïc Duval. Sammen med Allan McNish vandt de løbet.
I år er det brasilianeren Lucas di Grassi, der er den tredje kører.
2014-udgaven af løbet begynder lørdag eftermiddag, men det er altså usikkert, om det bliver med Tom Kristensen og co.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned