Uheldene fortsætter: Ny skade rammer Bayern München
Josep Guardiola har modtaget endnu et afbud til sit i forvejen skadesplagede Bayern München-mandskab.
Skadesregnen, som har amputeret Bayern Münchens mesterhold markant, vil åbenbart ikke stoppe.
I en af de sidste træninger inden onsdagens semifinaleopgør i Champions League mod FC Barcelona blev midtbanespilleren Sebastian Rode ramt af en muskelskade i låret. Det skriver det tyske sportsmedie Kicker.
Grundet de i forvejen mange skader var Rode en af de spillere, som kunne få en startplads i opgøret, men det er ikke længere aktuelt.
Den 24-årige tysker slutter sig til blandt andre Arjen Robben, David Alaba, Franck Ribery og Holger Badstuber, som i forvejen døjer med skader.
Omvendt ser det ud til, at angriberen Robert Lewandowski bliver klar til kampen i Barcelona oven på den brækkede næse og kæbe samt hjernerystelse, han pådrog sig for en uges tid siden mod Borussia Dortmund.
Barcelona tager imod Bayern München onsdag, mens der er returopgør seks dage efter i Tyskland.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde