Uheldig Dortmund-profil er ude i tre måneder
Det bliver ikke kun det tyske fodboldlandshold ved VM, der må undvære Borussia Dortmund-spilleren Marco Reus i den kommende tid.
Også hans klub kommer til at se bort fra profilen i begyndelsen af den kommende sæson.
Borussia Dortmund meddeler på sin hjemmeside, at Marco Reus' ankelskade er værre end forventet.
- Borussia Dortmunds offensivspiller Marco Reus kommer til at sidde ude i længere tid end først antaget. Den 25-årige spiller skal holde pause til september, skriver klubben på sin hjemmeside.
Bundesligaen går i gang i slutningen af august, mens Champions League-gruppespillet begynder midt i september. Her kan Marco Reus håbe at være klar.
Det er Borussia Dortmunds holdlæge, Markus Braun, der har undersøgt Reus og vurderet at pausen kommer til at vare i cirka tre måneder.
Marco Reus blev skadet i sidste uge, da Tyskland vandt 6-1 over Armenien i en testkamp før VM.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker