Uheldig Fuglsang-rival: En løve har kløet mig på ryggen
Dan Martin sled sig i mål med et tidstab på mere end et minut efter sit styrt. Foto: Pool/Reuters
Pool/Reuters
Dan Martin kan fortsætte Tour de France trods sit styrt, men må indstille sig på nogle hårde dage.
Cykelrytteren Dan Martin er sluppet med sår og skrammer efter et tungt styrt på lørdagens etape i Tour de France.
Klassementhåbet fra UAE Emirates røg i asfalten mod etapens slutning og tabte tid, men har tilsyneladende ikke mistet sit gode humør efter en konsultation hos holdets læger.
- Jeg føler det, som om en løve har kløet mig på ryggen, men det ser ud, som om jeg er okay. Det gør morgendagens ridt endnu hårdere, men hvornår har jeg nogensinde gået uden om en udfordring?, spørger Martin på Twitter.
Sidste år gennemførte han Tour de France og blev samlet nummer seks, selv om han undervejs brækkede en ryghvirvel og dårligt kunne stå på sine ben.
De gode nyheder fra kaptajnen løfter formentlig også humøret hos sportsdirektør Philippe Mauduit, der mildt sagt var irritabel, da han blev omringet af medierne efter etapen.
- Det er nogle fine spørgsmål. Hvorfor styrtede han? Fordi det er Tour de France. Fordi det er et vigtigt løb, og alle vil have de gode positioner.
- Enhver ved, at når en rytter har sår fra fødder til hoved, så får han en hård dag dagen efter, lød det fra Mauduit.
Dan Martin tabte 1 minut og 16 sekunder på 8. etape og er nu placeret på en samlet 31.-plads.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker