Ingen kunne udfordre suveræne Tony Martin på 10. etapes enkeltstart i Vuelta a Espana.
Den tyske specialist fra HTC-Highroad vandt i tiden 55 minutter og 54 sekunder, men i kampen om den samlede sejr var danske Jakob Fuglsang meget tæt på at generobre løbets førertrøje trods en uheldig start.
Umiddelbart efter start fik Jakob Fuglsang problemer med kæden, men efter lidt roderi med pedalerne lykkedes det danskeren at få gang i kædetrækket uden hjælp fra mekanikeren.
Uheldet kostede rytme og sekunder, men næppe de 12 sekunder, som Fuglsang manglede for at snuppe den røde førertrøje.
Den 26-årige Leopard Trek-rytter har allerede kørt i førertrøjen en gang i dette års Vuelta a Espana. Det skete efter den indledende holdtidskørsel, hvor Leopard Trek vandt, og danskeren kørte først over stregen.
På 10. etape manglede Jakob Fuglsang dog de sidste kræfter, og i stedet blev det Bradley Wiggins' holdkammerat Christopher Froome, som snuppede den røde førertrøje efter en imponerende præstation.
Der var grimme klø til den schweiziske stjerne Fabian Cancellara. Den firedobbelte verdensmester i enkeltstart måtte nøjes med en 4.-plads ved enkeltstarten i Salamanca, hvor han var næsten halvandet minut efter Martin.
Tirsdag er det Vueltaens første hviledag, men allerede onsdag venter en hård bjergetape.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker