Uheldig Liverpool-angriber må vente på comeback
Angriberen Daniel Sturridge må vente op til en måned, inden han igen er klar til at tørne ud for Liverpool.
Uheldene forfølger Liverpool-angriberen Daniel Sturridge indtil videre i denne sæson.
Efter planen skulle han have haft comeback i søndagens udekamp mod Queens Park Rangers, men det er nu udsat i flere uger.
I forbindelse med en træning har Sturridge pådraget sig en lægskade, oplyser manager Brendan Rodgers.
- Han ser ud til at være ude i yderligere to til fire uger. Det er et hårdt slag for os, da vi har set frem til at få ham tilbage. Han har arbejdet utrætteligt, siger Rodgers til Liverpool Echo.
Daniel Sturridge har allerede været ukampdygtig i seks uger, efter han pådrog sig en lårskade i forbindelse med en landsholdssamling.
Det har svækket Liverpool, der denne sommer mistede sidste sæsons topscorer, Luis Suarez, til Barcelona.
Derfor var der ekstra forventninger til Sturridge, der i samme sæson scorede 21 Premier League-mål for klubben.
I denne sæson er det bare blevet til en enkelt scoring i tre kampe.
Liverpool, der blev nummer to i den forgangne sæson, har fået en skuffende start og ligger på en niendeplads efter de første syv spillerunder.
Seneste artikler
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Røg i hal ved børnehus
Kontrol af byggeplads afslørede efterlyst ukrainer
Mikkel oplever sin tredje skolelukning
René Hedegaard fortsætter som direktør i Krokodille Zoo
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Kvinde anholdt: Truede med at skyde bekendt
Bostedet Langholt lukker