Uheldig VM-back: Kunne straks mærke den var gal
Ishockey-VM sluttede søndag aften for Daniel Nielsen, der i kampen mod Norge fik skulderen revet af led og efterfølgende måtte have den sat på plads under store smerter.
Humøret er da heller ikke højt hos den erfarne back, der dagen derpå viste sig i Globen med armen i en slynge.
- Det er ikke sjovt. Da det skete, kunne jeg med det samme mærke, at det ikke var godt. Det var ikke den måde, jeg havde håbet, det skulle slutte på, men på den anden side nytter det ikke at stå og hænge med skuffen, siger Daniel Nielsen.
Norske Marius Holtet, der lavede tacklingen, som sendte Nielsen ud af turneringen, blev mandag idømt en spilledags karantæne af det internationale ishockeyforbund.
En dom, der kommer en smule bag på offeret.
- Jeg har ikke set situationen igen, som så mange andre. Jeg følte i situationen mest, at det var uheldigt. Det var ikke min opfattelse, at det var en svinestreg, men det er jo ikke op til mig at vurdere, siger Daniel Nielsen.
Selv om han er ukampdygtig, bliver Hamburg-backen foreløbig i Stockholm for at støtte holdkammeraterne i kampen for at undgå nedrykning.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub