Uheldige Lindsey Vonn: Jeg vil til OL i 2014
Et ødelagt knæ og brud på skinnebenet var de kedelige kendsgerninger for skistjernen Lindsey Vonn, da omfanget af skaderne blev gjort op efter amerikanerens styrt tirsdag på VM's førstedag i østrigske Schladming.
Onsdag var Vonn klar med en reaktion, og hun valgte at se frem og drømme i stedet for at ærgre sig over, at styrtet ødelagde drømmen om VM-guld og formentlig også ødelagde hele 2013-sæsonen.
- Jeg kan forsikre jer, at jeg vil arbejde så hårdt, som det er menneskeligt muligt for at være klar til at repræsentere mit land næste år i Sochi, siger Lindsey Vonn via det amerikanske skiforbund.
28-årige Lindsey Vonn måtte flyves direkte fra bakken til hospitalet, hvor lægerne fik et overblik over skaderne. Vonn skal nu opereres, inden en lang genoptræningsperiode begynder.
- Jeg har planer om at vende tilbage til Vail så hurtigt som muligt for at få foretaget de nødvendige operationer, siger Vonn.
Hun takker sine fans for opbakningen i forbindelse med den dramatiske og ærgerlige VM-exit.
- Jeg er taknemmelig overfor mine fans for den massive støtte, der virkelig har hjulpet med at forblive positiv, siger hun.
I OL-sammenhæng har Vonn en guldmedalje at forsvare i styrtløb, den vandt hun i 2010 i Vancouver.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde