Uhre scorer og skaffer point med lynscoring i comeback
Mikael Uhre - her mod Toronto FC - scorede til 1-1 mod New England (Arkivfoto). Foto: Dan Hamilton/Ritzau Scanpix
Efter fem kampe uden for truppen fik Mikael Uhre comeback for Philadelphia med et mål kort efter indskiftning.
Den tidligere Brøndby-bomber Mikael Uhre skulle bare bruge et minut på banen for at score, da han natten til søndag dansk tid blev sendt i aktion for sin amerikanske klub, Philadelphia Union.
I det 76. minut blev han skiftet ind ved stillingen 1-0 til hjemmeholdet New England Revolution, og i det 77. minut stod han for scoringen til slutresultatet 1-1.
En forsvarsspiller ville foran eget felt sparke bolden ud af egen zone, men han totalkiksede sparket på tværs af sit eget felt, og Uhre var årvågen og dirigerede bolden i nettet fra en position på kanten af feltet.
Uhre kom tilbage efter en periode som skadet. Således havde han ikke været med i truppen til de seneste fem kampe før mødet med New England.
Med målet har Uhre nu scoret i sine to seneste optrædener for Philadelphia, der ligger på andenpladsen i Eastern Conference i MLS-ligaen.
Uhre skiftede til klubben fra Brøndby i sæsonens vinterpause, da han var i spidsen for Superligaens topscorerliste med 11 mål.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker