Uhyggelig knæskade rammer amerikaner ved Wimbledon
Amerikanske Bethanie Mattek-Sands blev torsdag ramt af en alvorlig knæskade ved grand slam-turneringen Wimbledon. Foto: /ritzau/AP/Kirsty Wigglesworth/arkiv
/ritzau/AP/Kirsty Wigglesworth/arkiv
Amerikanske Bethanie Mattek-Sands blev ramt af en alvorlig knæskade i sin kamp mod Sorana Cîrstea.
Torsdag gik der et gys igennem publikum på Wimbledons bane 17 under kampen i anden runde mellem amerikanske Bethanie Mattek-Sands og rumænske Sorana Cîrstea.
Ved stillingen 6-4, 6-7 blev den 32-årige amerikaner i starten af tredje sæt ramt af en alvorlig knæskade, der fik hende til at skrige af smerte på græsset i Wimbledon.
Skaden skete i en situation, hvor Mattek-Sands spurtede frem til nettet. Om det var i løbet eller i opbremsningen ved nettet, at skaden skete, vides endnu ikke.
Men smerterne hos den rutinerede amerikaner var ikke til at tage fejl af, da hun skreg efter hjælp med det samme.
Situationen påvirkede tydeligt både tilskuere og modstanderen, som var utrøstelig efter oplevelsen.
Den voldsomme skade betød samtidig, at området omkring bane 17 i en periode blev ryddet, så man kunne få en ambulance til stedet.
Det vides endnu ikke, hvor alvorlig skaden er, men de første rapporteringer lyder ikke gode.
Bethanie Mattek-Sands er en af verdens bedste doublespillere, hvor hun på damesiden danner par med tjekkiske Lucie Safarova.
Sammen har de tidligere i år vundet både Australian Open og French Open, og indtil torsdagens frygtelige skade var de også førsteseedet i damedouble ved Wimbledon.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned