Ujævn dommerlinje forvirrer spillerne ved håndbold-VM
De tyske dommere lagde en hård linje og langede en lang række udvisninger ud til både Danmark og Serbien.
Hele fem udvisninger i første halvleg vidner om, at de danske spillere havde svært ved at komme bølgelængde med dommerne, da Serbien blev besejret med 29-20 tirsdag aften.
En hård dommerlinje er ikke i sig selv et problem, men den tyske dommerduo afveg temmelig meget fra de øvrige dommerpræstationer hidtil i turneringen, og det frustrerede danskerne.
- Det er svært, når de dømmer sådan. Vi var hele tiden i undertal, og vi fik ikke rytme. Vi fik ikke fornemmelsen af, at der var flow. Det er bare irriterende, at de dømmer sådan, og jeg ser ikke en grund til det, siger Mette Gravholt.
Forsvarsspecialisten Pernille Holmsgaard påpeger, at den aggressive forsvarsstil fortsat er ny for mange af danskerne, og derfor kan spillerne ind imellem blive lidt overivrige.
- Når vi er så offensive, så kommer det til at se lidt voldsomt ud. Vi skal lige finde ud af det, så vi ikke får det til at se så voldsomt ud fremover, siger Pernille Holmsgaard.
Efter de fem udvisninger i første halvleg, fik danskerne da også bedre styr på det efter pausen, hvor det kun blev til to udvisninger.
Line Jørgensen, der blev udnævnt til banens bedste spiller, er ikke så overrasket over, at dommerlinjen er ujævn.
- Det ser man tit i starten af mesterskaber, at dommerne får besked på, at de skal have fokus på et eller andet, og så falder udvisningerne tit lidt hurtigt.
- Men det plejer at udligne sig lidt, når vi kommer længere hen i turneringen, så får vi lov til at spille lidt hårdere, siger Line Jørgensen.
Danmark spiller næste VM-kamp onsdag aften mod Ungarn.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde