Ujævne runder sender danskere ud af indisk topstrid
Jeff Winther er bedst placerede dansker inden finalerunden i Hero Indian Open. Han er 11 slag fra førstepladsen. (Arkivfoto). Foto: Ali Haider/Ritzau Scanpix
Både Jeff Winther og Niklas Nørgaard manglede bundniveau lørdag og rykkede længere væk fra førende japaner.
Der skal en fremragende finalerunde til, hvis en af de danske golfspillere skal slutte i toppen af feltet ved DP World Tour-turneringen Hero Indian Open i New Delhi.
Jeff Winther og Niklas Nørgaard lå begge i top-10 inden lørdagens runde, men for mange fejl blev kostbare.
Winther slap med en runde i banens par bedst fra lørdagen, mens Nørgaard var et enkelt slag dårligere. Det placerer Winther på en delt 17.-plads i syv slag under par. Nørgaard er et slag dårligere.
Helt i top er japaneren Keita Nakajima stadig suveræn. Han er samlet 18 slag under par, hvilket er fire slag bedre end nærmeste forfølger.
Jeff Winther og Niklas Nørgaard spillede adskillige gode huller, men modsat fredagens runde var bundniveauet for lavt.
Winther lavede hele seks birdies, men to bogeys og to dobbeltbogeys ødelagde de ellers lovende takter.
Niklas Nørgaard levede fire birdies til sit scorekort, men fem bogeys trak scoren i den gale retning.
Marcus Helligkilde ligger i tre slag under par endnu længere tilbage som den eneste anden dansker, der klarede cuttet til finaleweekenden.
Der er en præmiepulje på 2,25 millioner dollar i turneringen. Det svarer til 15,5 millioner kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde