Ukendt halvdanskers Wimbledoneventyr fortsætter
Julia Boserup, der stiller op for USA, er videre ved Wimbledon efter sejr i første runde.
Julia Boserup har været igennem kvalifikationsturneringen til Wimbledon, og onsdag fortsatte hun i hovedturneringen.
I første runde var Julia Boserup, der stiller op for USA, oppe imod en anden kvalifikationsspiller, da hun mødte tyske Tatjana Maria.
Danskamerikaneren vandt første sæt 6-4. Men hun måtte så se Tatjana Maria stjæle hele billedet i andet sæt, hvor tyskeren vandt rub og stub og tog sættet 6-0.
Julia Boserup genfandt dog melodien og tog tredje sæt med 6-2, og dermed er hun videre til anden runde.
Her skal Julia Boserup møde vinderen af opgøret mellem Tsvetana Pironkova fra Bulgarien og Belinda Bencic fra Schweiz.
Den 24-årige tennisspiller har boet hele sit liv i USA. Med en placering som nummer 225 i verden har hun heller ikke bevæget sig i rampelyset, men efter kvalifikationen lykkedes det at komme med i Wimbledon.
Julia Boserups forældre er danske, og hun føler sig også selv meget dansk.
- Danmark betyder meget for mig. Min søster bor i København, og jeg har meget familie der. Så jeg rejser til Danmark ret ofte. Når jeg spiller turneringer i Europa, tager jeg til København og træner i KB, lød det tirsdag fra Julie Boserup.
På spørgsmålet om, hvorvidt hun overvejer at stille op for dansk tennis, svarede Julia Boserup:
- Jeg har muligheden, da jeg både har dansk og amerikansk statsborgerskab. Lige nu stiller jeg op for USA, men en dag kan jeg tage en anden beslutning, siger hun.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker