Det har Dansk Atletik Forbund (DAF) besluttet på et møde mandag, efter at Draskau-Petersson ved London Marathon i weekenden klarede det danske OL-krav ved at løbe i mål i tiden 2.34,56 timer.
Dorte Vibjerg har ellers været favorit til at tage OL-billetten, men som følge af en begravelse kunne hun ikke stille op i London og må nu se sig overhalet på målstregen. Derfor får hun en ny chance, siger sportschef i DAF, Jakob Larsen.
- Da hun måtte melde afbud, har hun ikke rigtigt haft mulighed for at vise, hvad hun kan.
- Vi har derfor besluttet, at hun kan få en anden konkurrence til at vise en form, der berettiger til en udtagelse. Hvis hun klarer det krav, vil vi indstille hende til en udtagelse på dispensation, og så er det op til Dansk Idræts-Forbund, siger Jakob Larsen.
Dorte Vibjerg har tidligere klaret det internationale OL-krav, men ikke det danske. Det er endnu ikke besluttet, i hvilket løb hun nu skal bevise sit OL-niveau, men det bliver sandsynligvis en halvmaraton, siger Jakob Larsen.
Dermed kan Danmark ende med at få to kvindelige maratonløbere med til London.
34-årige Jess Draskau-Petersson er bosat i England, men har dansk pas og er tidligere triatlet. Hun henvendte sig selv til DAF sidste år for at gøre opmærksom på sine OL-ambitioner.
- Da hun sidste år meddelte, at hun ville forsøge at kvalificere sig til OL, sendte vi en træner derover for at snakke med hende.
- I normalt perspektiv er vores bekendtskab ganske kort, men vi har trods alt fulgt hende i de seneste seks-syv måneder, siger Jakob Larsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde