Ukrainer vinder enkeltstart og dedikerer sejr til landsmænd
Mark Padun vandt den sidste etape i det spanske løb Gran Camino og sendte en hilsen til Ukraine.
På trods af krig i sit hjemland formåede ukrainske Mark Padun søndag at mobilisere kræfter til at vinde enkeltstarten i det spanske cykelløb Gran Camino.
Den 25-årige EF-rytter kørte de 15,8 kilometer på 20 minutter og 19 sekunder og distancerede Cofidis-rytteren Jesús Herrada med fem sekunder.
- Det er et fantastisk resultat, siger Mark Padun i et interview på Eurosport.
- På grund af det, der sker i mit hjemland, kan jeg dog ikke glæde mig fuldstændigt over sejren.
- Jeg vil gerne dedikere denne sejr til alle mine landsmænd, siger Mark Padun.
41-årige Alejandro Valverde (Movistar) kørte ind i tredjebedste tid, og det var nok til at vriste den gule førertrøje af Michael Woods (Israel Start-Up Nation).
Den spanske veteran kørte enkeltstarten 17 sekunder hurtigere end Woods og vandt dermed løbet samlet med 7 sekunder.
Mark Padun snuppede en tredjeplads samlet. Han overhalede således tre konkurrenter i den samlede stilling på søndagens sidste etape.
Ukrainerens danske holdkammerat Magnus Cort vandt løbets første etape. Her agerede Mark Padun hjælperytter for Cort.
Jakob Fuglsang sluttede løbet på en samlet tiendeplads.
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker