Ukrainsk fodbold ramt af stor matchfixing-skandale
Indenrigsminister Arsen Avakov skriver på Facebook, at klubpræsidenter, spillere, trænere, dommere og virksomheder har medvirket til omfattende matchfixing i Ukraine. Foto: Reuters/Valentyn Ogirenko / Arkiv
Reuters/Valentyn Ogirenko / Arkiv
Politiet har dokumentation for, at 35 klubber og 320 personer er involveret i matchfixing i Ukraine.
En stor skandale har ramt ukrainsk fodbold, der er slemt plaget af matchfixing.
Ukrainsk politi har identificeret 35 klubber, der på den ene eller anden måde har været indblandet i matchfixing. Flere af klubberne hører hjemme i landets bedste fodboldrække.
Ukraines indenrigsminister, Arsen Avakov, oplyser, at både ledere og spillere er involveret i snyderiet.
- Klubpræsidenter, tidligere og nuværende spillere, dommere, trænere og virksomheder er involveret.
- Totalt set har vi dokumentation for, at 320 personer er involveret i 57 sager, skriver Avakov i et opslag på Facebook.
Bagmændene skulle ifølge indenrigsministeren have tjent mere end 30 millioner kroner om året ved at vædde på resultater i ukrainsk fodbold. Væddemålene skulle være indgået i Asien.
Vicepolitichef Igor Kupranets oplyser, at politiet endnu ikke har foretaget nogen anholdelser.
Ukraine er i denne uge centrum for en af fodboldens største kampe, da årets Champions League-finale mellem Liverpool og Real Madrid spilles i hovedstaden Kijev lørdag aften.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned