Ukrainsk klub får forbud mod at spille i Europa
Den ukrainske fodboldklub FC Metalist Kharkiv er blevet diskvalificeret fra de europæiske klubturneringer i fodbold i den kommende sæson.
Tidligere på måneden fastholdt sportsdomstolen CAS en afgørelse fra Ukraines fodboldforbund om, at Metalist Kharkiv og en anden klub, FC Karpathy, skulle betale bøder på hver 145.000 kroner for matchfixing af en kamp i april 2008.
CAS stadfæstede også en dom fra det ukrainske fodboldforbund om at fratage Metalist Kharkiv tredjepladsen i ligaen i samme sæson, ligesom karantæner på fem år til én spiller og tre år til fem andre spillere blev stadfæstet. Også Metalist Kharkivs direktør fik fem års karantæne.
Uefa har endnu ikke meddelt, hvad forbundet mener, at der skal ske med ukrainernes plads i Champions League. Holdet stod til at møde Schalke 04 i playoff til Champions League i de kommende uger.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker