Ukrainske fans bliver isoleret i Parken
Der bliver ikke taget nogen chancer med sikkerheden i Telia Parken, når FC København onsdag møder FC Dnipro i Champions League-kvalifikationen.
Et halvt hundrede ukrainske tilskuere bliver placeret på en tribune, hvor de er isoleret fra alle andre fans.
- Vi forventer 50 fans fra Ukraine, og de bliver placeret på D-tribunen. Her vil der ingen andre tilskuere være, siger FCK's kommunikationschef Christian Wolny.
Ved det første opgør i Ukraine måtte omkring 30 FCK-fans flygte fra adskillige ukrainske fans, som jagtede dem på tribunen.
FCK-angriberen Andreas Cornelius opfordrer til ro og orden. Han håber, at der ikke vil ske mere ballade i returkampen i København.
- Jeg synes ikke, der skal gås for meget op i det, der sket i Kijev. Det er overstået nu, og så må vi se, hvordan det kommer til at foregå.
- Jeg håber, at de (ukrainerne, red.) ikke får nogle på hovedet, når de kommer, og at de bliver behandlet godt. Der er masser af sikkerhedsvagter, så jeg håber ikke, at der bliver noget ballade, siger Cornelius.
Kampen mellem FCK og FC Dnipro går i gang onsdag klokken 20.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned