- Jeg bekræfter, at jeg havde kontakt til Fuentes. Jeg ved, at det var en stor fejl, som jeg fortryder meget, skriver Jan Ullrich på sin hjemmeside.
- Jeg beder oprigtigt om tilgivelse for min handlemåde, jeg er ked af det. Set i bakspejlet ville jeg have handlet anderledes på visse tidspunkter i min karriere, skriver Jan Ullrich.
Den 38-årige cykelpensionist blev torsdag idømt to års karantæne af den internationale sportsdomstol (CAS), og han fik desuden frataget sine resultater siden den 1. maj 2005.
CAS konkluderede, at Jan Ullrich var involveret i bloddoping.
Jan Ullrich var blandt de ryttere - som også talte Bjarne Riis' daværende rytter Ivan Basso - der blev trukket fra Tour de France i 2006 kort før starten på løbet på grund af Operacion Puerto-sagen.
I meddelelsen skriver Jan Ullrich ikke direkte, at han har dopet sig.
Han forklarer dog, at han følte sig under stort pres før Tour'en i 2006 for omsider at indfri de store forventninger, der altid var til ham.
Jan Ullrich vandt Tour de France tilbage i 1997, men siden blev han kendt som den evige toer efter Lance Armstrong.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde