Håndboldlandsholdets træner, Ulrik Wilbek, har fuld forståelse for, at 32-årige Lars Jørgensen og 30-årige Torsten Laen har besluttet sig for at stoppe på landsholdet.
- Jeg synes kun, man kan have respekt for den beslutning, Laen og Jørgensen har truffet, ligesom man kun kan have beundring tilovers for den indsats, de begge har ydet for dansk håndbold, siden de begge debuterede i 1999, siger Ulrik Wilbek i en pressemeddelelse.
Landstræneren har nu mistet tre spillere siden femtepladsen ved EM i Østrig, eftersom også målmanden Kasper Hvidt har sagt farvel.
- International håndbold i dag er på et niveau, hvor det ikke er nok bare at være 98 procent til stede.
- Så når Torsten Laen og Lars Jørgensen kan mærke, at de sidste marginaler mangler - ja, så er det et modent og et rigtigt valg, de hver for sig har truffet, siger Ulrik Wilbek.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker