Ulrik Wilbek er ærgerlig over Kasper Hvidts stop på landsholdet, for målmanden har i landstrænerens optik haft en enorm betydning for landsholdets resultater i de seneste mange år.
- Han har betydet alt, for han har været synonym med det danske herrelandshold. Der er nok ikke nogen, der har betydet mere end Kasper, siger Ulrik Wilbek.
Samtidig understreger Wilbek dog, at Hvidt ikke skal fortsætte, hvis motivationen ikke er der til det næste store landsholdsprojekt, som strækker sig frem til OL i 2012.
- Jeg kan kun bakke ham op, for han skal ikke spille, hvis han ikke har den fulde motivation. Jeg tror ikke, at Kaspers motivation var til det. Jeg er helt sikker på, og det har vi også en aftale om, at hvis motivationen kommer igen, så ringer han, eller også ringer jeg til ham. Men han skal ikke spille, hvis han ikke har gnisten længere, og den gnist har især en type som Kasper brug for, forklarer Wilbek.
Landstræneren vurderer allerede nu, at Hvidts afløsere står klar i kulissen, og han nævner Jannik Green og Søren Rasmussen som kandidater til at komme ind og overtage pladsen sammen med Niklas Landin.
- Der er både Niklas Landin, Jannik Green og Søren Rasmussen, og de er fuldt på højde. Nu stod Kasper Hvidt en fantastisk kamp mod Spanien, men ellers har det været rimelig lige mellem Niklas og Kasper ved denne slutrunde, og vi har som sagt to andre topmålmænd, og så må vi finde ud af, hvilke to af de tre, der skal bære det videre, siger Wilbek.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned