Ulrik Wilbek henter Michael Knudsen til VM

Ulrik Wilbek indkalder stregspilleren Michael V. Knudsen til de sidste tre kampe ved VM i håndbold. Det oplyser Dansk Håndbold Forbund i en pressemeddelelse.

- Jeg har været i kontakt med Michael under hele forløbet, og har kunnet følge med i, hvor store fremskridt, han har gjort i forhold til at øge muskulaturen omkring det knæ, han har haft langtidsskadet, siger landstræneren i meddelelsen.

Michael V. Knudsen har været skadet, men har nu fået grønt lys fra såvel klublæge som Flensburg-træner Ljubomir Vranjes. Han afløser dermed Jacob Bagersted.

/ritzau/

Landstræner Ulrik Wilbek indkalder Michael V. Knudsen til VM i håndbold.

Offentliggjort Sidst opdateret