Landstræner Ulrik Wilbek ser frem mod søndag, hvor VM set med danske briller for alvor begynder med kampen mod Rumænien. Fredagens sejr på 47-12 over Australien var lidt ligegyldig og er allerede glemt.
- Den kamp skulle bare overstås, og nu begynder VM for alvor for vores vedkommende. Rumænien har et par skudstærke backer, en vaks centerspiller og i hvert fald fredag mod Kroatien også en fantastisk målmand, siger Ulrik Wilbek.
- Men de er også lidt tunge i det, så vi skal have tempo på, lyder den hurtige analyse fra landstræneren.
Wilbek havde forventet en storsejr og var tilfreds med indsatsen mod Australien. Noget der derimod overraskende ham var, at Algeriet formåede at presse Serbien, som kun vandt med 25-24.
- De spillede bedre, end jeg havde troet. Det tyder på, at det bliver en åben, spændende og interessant gruppe, siger landstræneren.
Han har derfor også en lille bøn til de danske tilskuere i Malmö Arena, hvor holdet spiller alle sine kampe.
- Det var imponerende med så god en stemning mod en modstander som Australien. Og jeg håber, at stemningen bliver ved med at have så højt et niveau.
- Derfor vil jeg da lige nævne, at der stadig er billetter tilbage mod Rumænien og Serbien, der bliver to vigtige kampe for os, siger Ulrik Wilbek.
Den danske kamp mod Kroatien, der kan gå hen og blive en decideret gruppefinale, er for længst udsolgt.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde