Ikke mange kender den nye danske playmaker Henrik Knudsen, som har fået chancen i EM-truppen på grund af Jesper Jensens skadesfravær. Men efter sejren over Norge roste landstræner Ulrik Wilbek ham som en af banens bedste.
Henrik Knudsen scorede fem mål i sejren på 33-29 og lavede flere gode afleveringer til holdkammerater. Det var en stor forbedring i forhold til fredagens opgør mod Slovenien.
- Jeg har hele tiden prøvet at hjælpe ham. Mod Slovenien kom han ind i en kort periode uden at lave fejl, men også uden at vise noget som helst. Så kunne folk tænke: Kan han noget? Derfor sagde jeg til ham: Nu er det i dag, du skal gribe din egen chance, fortæller Wilbek.
Landstræneren udnyttede taktisk Henrik Knudsens rappe fodskifte, og det gav pote.
- Vi gjorde bevidst det, at vi satte ham i scene over for de tungeste norske spillere på banen, så han kunne lave sine hurtige fodfinter, forklarer Wilbek.
Henrik Knudsen mener stadig, at han har noget at bevise, men trods sine blot syv landskampe føler Kielce-spilleren allerede, han er godt på vej.
- Der er mange ting at holde styr på. Det er slet ikke det samme som på klubholdet. Men det gik rigtig godt, syntes jeg. Jeg udnyttede min hurtighed, og jeg har måske også et lidt overraskende skud. Det er det, jeg kan gå ind og bidrage med, siger Henrik Knudsen.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde