Undersøgelse af urent trav ved OL i Tokyo fortsætter med razziaer
Efterforskere er på vej mod reklamebureauet Dentsu fredag. Foto: Uncredited/Ritzau Scanpix
Anklagere i Tokyo mener ikke, at alt er gået ordentligt til i forbindelse med tildeling af testbegivenheder.
Anklagere i Tokyo har mandag ransaget to reklamebureauer i forbindelse med en sag om mulig svindel med tildeling af testbegivenheder til OL i den japanske hovedstad.
Det melder den japanske tv-station NTV ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Det sker, efter at et andet reklamebureau, Dentsu, blev ransaget fredag.
- Vi arbejder fortsat fuldt og helt sammen med denne undersøgelse, udtaler Dentsu i en meddelelse.
Ifølge det internationale sportsmedie Inside the Games er der mistanke om, at der har været urent trav i forbindelse med 26 bud på at organisere begivenheder fra 2018 og op til OL i 2021.
Mediet melder, at kontrakterne til opvarmningsbegivenhederne løber op i alt 26 millioner kroner.
Det er vigtigt, hvem der får tildelt testbegivenheder, da de steder også ofte anvendes til selve OL, skriver nyhedsbureauet AP. OL-testene blev afholdt i en lang række sportsgrene fra sejlsport til vægtløftning.
Reuters kalder de seneste ransagninger en del af en skandale, der fortsat breder sig i forbindelse med OL i Tokyo.
I august blev et bestyrelsesmedlem fra organisationen bag OL i Tokyo, der med et års forsinkelse blev afviklet i 2021, anholdt.
Bestyrelsesmedlemmet Haruyuki Takahashi står mistænkt for at have modtaget bestikkelse. Takahashi er tidligere direktør for Dentsu.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker