Undersøgelse giver håb til skadede belgiske EM-stjerner
Kevin De Bruyne fik et slag på anklen efter en tackling af João Palhinha i søndagens ottendedelsfinale. Foto: Lluis Gene/Ritzau Scanpix
Lluis Gene/Ritzau Scanpix
Kevin De Bruyne og Eden Hazard er sluppet uden alvorlige men og kæmper for at blive klar til kvartfinale.
Der venter Kevin De Bruyne og Eden Hazard et kapløb med tiden for at blive klar til Belgiens kvartfinale mod Italien ved fodbold-EM på fredag.
Men det er faktisk en positiv nyhed for belgierne, der frygtede for de to stjernespilleres videre deltagelse i turneringen, efter at de begge måtte udgå i søndagens ottendedelsfinale mod Portugal.
Undersøgelser har nu vist, at de begge er sluppet billigt og derfor har mulighed for at komme på banen igen ved EM.
- De er ikke kommet alvorligt til skade og forbliver en del af holdet, siger Belgiens landstræner, Roberto Martínez, ifølge AFP på et pressemøde mandag.
- Vores største bekymring lige nu er, at kampen mod Italien kommer hurtigt. Kevin og Eden vil formentlig ikke blive 100 procent klar, men vi vil udnytte hver dag til at gøre dem så klar som muligt.
- Skulle vi gå videre, vil de i hvert fald være klar til semifinalen, fastslår Martinez.
De Bruyne kom galt afsted i slutningen af første halvleg mod Portugal, da han blev tacklet af portugiseren João Palhinha.
Han kom med ud på banen til anden halvleg, men måtte hurtigt opgive at spille videre.
Eden Hazard holdt indtil kampens slutminutter, hvor han signalerede problemer med det ene baglår.
Belgien møder Italien i kvartfinalen i München fredag aften.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned