I kvartfinalen slog parret lidt overraskende landsmændene Joachim Fischer og Christinna Pedersen i to sæt 21-15, 21-16.
Sejren var en mindre overraskelse, idet Laybourn og Juhl kom til England som ottendeseedede og nu har gjort det af med deres landsmænd, som var seedet tre i turneringen.
Laybourn og Juhl bragte sig i første sæt foran 4-3 og afgav ikke føringen mere i sættet, som blev kørt sikkert i hus med 21-15.
I andet sæt var Fischer og Pedersen bedre med og bragte sig hurtigt på 6-2. Men fra stillingen 10-10 overtog Laybourn og Juhl initiativet og vandt den 37 minutter lange kamp i to sæt.
Sejren er en stor opmuntring for Thomas Laybourn, der har været meget skadet og på et tidspunkt før jul frygtede, at karrieren kunne være ovre.
Til gengæld blev fredag en meget dårlig dag for Christinna Pedersen, der ikke blot tabte kvartfinalen i mixeddouble. Tidligere på dagen var hun nemlig også røget ud af damedouble-rækken sammen med Kamilla Rytter Juhl.
Juhl og Laybourn spiller deres semifinale lørdag.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker