Undertippet dansk herredouble vinder finalen i Tyskland
Kim Astrup og Anders Skaarup Rasmussen trak sig sejrrigt ud af den rent danske herredoublefinale på tysk grund søndag. Arkivfoto. Foto: Polfoto/Jens Dresling
Polfoto/Jens Dresling
Kim Astrup og Anders Skaarup Rasmussen besejrede landsmændene Mads Pieler Kolding og Mads Conrad-Petersen.
Den danske herredouble Kim Astrup og Anders Skaarup Rasmussen kan fejre en meget fin optakt til den traditionsrige badmintonturnering All England, som starter i næste uge.
I søndagens finale i den tyske Grand Prix Gold-turnering German Open besejrede de to deres landsmænd Mads Pieler Kolding og Mads Conrad-Petersen i to sæt, 21-17, 21-13.
Kampen i Innogy Sporthalle i flodbyen Mülheim an der Ruhr blev en hurtig affære på blot 33 minutter.
Efter Astrup og Rasmussen snuppede første sæt med 21-17, kom de i andet sæt hurtigt foran og opbyggede en solid føring frem til 17-11.
Mads Pieler Kolding og Mads Conrad-Petersen kom ikke i nærheden af et comeback og måtte se modstanderne spille sig til syv matchbolde og vinde andet sæt og dermed kampen på den første af dem.
Kim Astrup og Anders Skaarup Rasmussen var seedet som nummer fire i German Open og træder ind i All England som useedede. De er nummer 11 på verdensranglisten.
Mads Pieler Kolding og Mads Conrad-Petersen var seedet som nummer to i German Open og rangerer som ottendebedste konstellation på deltagerlisten i England.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde