Ung amerikaner vinder WTA Finals efter stort comeback
Coco Gauff slog Zheng Qinwen efter mere end tre timers finaledrama i WTA Finals. Foto: Fayez Nureldine/Ritzau Scanpix
Zheng Qinwen kunne serve triumfen hjem, men Coco Gauff endte med at vinde WTA Finals i maratondrama.
Den 20-årige tennisstjerne Coco Gauff har for første gang vundet WTA Finals. Det skete med en dramatisk finalesejr lørdag aften over kineseren Zheng Qinwen.
Zheng Qinwen vandt ellers første sæt og var foran med et brud i både andet og tredje sæt, hvor hun endda servede for sejren ved 5-4, men Gauff sled sig tilbage flere gange og vandt i sidste ende med cifrene 3-6, 6-4, 7-6 efter tre timers tennis.
Gauff slutter året som nummer tre på verdensranglisten bag Aryna Sabalenka fra Belarus og polske Iga Swiatek. Zheng Qinwen rykker med finalepladsen i WTA Finals op som nummer fem.
Finalen blev en meget afvekslende affære, hvor momentum skiftede ketsjer mange gange, og der blev leveret tennis på højt niveau.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub