Ung australier vandt sprinternes første Vuelta-duel
Det er ikke meget, man har set til sprinterne i årets Vuelta a España, men onsdag fik de endelig lov til at komme til fadet.
Det udnyttede Michael Matthews fra Orica-Greenedge til at sikre sig sin første sejr i et af de store etapeløb, da han slog alle konkurrenter i den massespurt, der afgjorde femte etape.
Etapen bød på et længere udbrud, der viste sig at være ret holdbart.
Fem ryttere - herunder franskmanden Niolas Edet, der også markerede sig i et udbrud tirsdag - fik lang snor af feltet.
De lå længe i front, og de sidste rester af gruppen blev først indhentet godt tre kilometer fra mål.
I modsætning til flere af de tidligere etaper var afslutningen ret flad, og derfor var der lagt op til en sprinterdyst.
Argos-Shimanos folk så ud til at være bedst placeret, da rytterne kom ind på de sidste meter, men 22-årige Matthews viste sig både at være stærkere og mere snu end Nikias Arndt.
Australieren havde heller ikke havde problemer med at afvise Tyler Farrar fra Garmin-Sharp og Gianni Meersman fra Omega Pharma-Quick Step.
I det samlede klassement skete der ikke de store forskydninger. Alle favoritter nåede med hovedfeltet hjem, og dermed fører Vincenzo Nibali fra Astana fortsat løbet.
Chris Anker Sørensen er den bedst placerede dansker på en 17.-plads, 55 sekunder efter Nibali.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned