Ung brite vinder i Catalonien efter dramatisk spurt
Ethan Vernon fra Quick-Step nappede karrierens første sejr som professionel på 5. etape af Catalonien Rundt.
Det endte med en britisk sejr på fredagens 5. etape af Catalonien Rundt efter en dramatisk spurt.
Den 21-årige Ethan Vernon (Quick-Step) kørte efter 206 kilometer først over målstregen i en massespurt, der også bød på et styrt, da holdkammeraten Ilan van Wilder måtte en tur i asfalten.
Vernon blev på de sidste meter hårdt presset af tyske Phil Bauhaus (Bahrain), der endte på andenpladsen, mens franske Dorian Godon (AG2R) blev treer.
Ethan Vernon er i gang med sin første sæson som professionel, og fredagens triumf var britens første sejr nogensinde på World Touren.
I den samlede stilling er Joao Almeida (UAE) ny mand i førertrøjen. Portugiseren har et forspring på et enkelt sekund til colombianeren Nairo Quintana (Arkea) før de sidste to etaper.
Catalonien Rundt består i alt af syv etaper og slutter på søndag.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde