Ung drengs død sparker gang i uroligheder i VM-byen Rio
Foto: Ricardo Moraes /Scanpix
Ricardo Moraes /Scanpix
Indbyggere i en nordlig forstad til Rio de Janeiro brændte mandag aften fem busser af i protest mod en 17-årig drengs dødsfald.
Kort inden busafbrændingerne døde den 17-årige dreng efter en skududveksling mellem kriminelle og politiet, oplyser brasilianske medier.
Dødsfaldet og urolighederne kaster igen et negativt fokus på sikkerheden i landet - kun seks uger før fodbold-VM afvikles i landet. Rio er vært for syv kampe, som også inkluderer selve finalen 13. juli.
Mandagens offer befandt sig en stjålen bil, og et skydevåben blev fundet ved hans side, forklarede militærpoliti efterfølgende.
Episoden skete, efter at politiet forsøgte at slå hårdt ned på handel med stoffer og biltyveri i slumområdet Morro de Chapadao. Efter skyderiet begyndte en gruppe på omkring 20 unge at sætte ild til busserne.
Der var også uroligheder i Rio for en uge siden, da indbyggere bebrejdede politiet for en dansers død i nærheden af turiststranden Copacabana.
Den 25-årige danser Douglas Rafael da Silva Pereira blev angiveligt dræbt, efter han fejlagtigt blev forvekslet med en narkohandler.
Tidligere på mandagen satte unge drenge ild til tre biler i slumkvarteret Alemao efter en 72-årig kvindes død. Det er endnu uvist, hvorfor kvinden døde.
Siden 2008 har myndighederne i Rio sat et projekt i gang, hvor specialenheder i politiet skulle pacificere kriminelle bander i 174 favelaer, som er et udtryk for de mange fattige kvarterer i byen.
Brasilianske myndigheder og det internationale fodboldforbund, Fifa, fastholder, at sikkerheden nok skal være i orden, når VM afvikles.
150.000 politifolk og 20.000 private sikkerhedsagenter skal holde ro og orden under de store fodboldbegivenheder i Brasilien.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet