Den 19-årige midterforsvarer, der har spillet fuld tid i alle Hoffenheims kampe i 2012, kommer nemlig ikke med til EM til sommer, medmindre en hel række af konkurrenter bliver skadet på samme tid.
- Vi har naturligvis fulgt alle Janniks kampe for Hoffenheim. Han er fremtidens mand, men det er for tidligt at bringe ham i spil til EM, siger landstræner Morten Olsen til Ekstra Bladet.
- Vi er rigtig godt besat i midterforsvaret, så han kommer til at vente til efter EM-slutrunden, slår Olsen fast.
Landstræneren brugte Daniel Agger, Simon Kjær, Andreas Bjelland og Mathias 'Zanka' Jørgensen som midterforsvarere i EM-kvalifikationen og har efterfølgende testet Jores Okore og Lasse Nielsen i venskabskampe.
Også Kris Stadsgaard, som netop er vendt tilbage til Danmark efter en række år i udlandet og er tiltænkt en central rolle for FC København, kan hurtigt komme tilbage blandt de varmeste landsholdskandidater på en position, hvor Olsen har mange valgmuligheder.
Men landstræneren roser Vestergaard for den markante udvikling.
- Jannik er havnet i en klub, hvor unge spillere får chancen. Det er flot, at han allerede har fået meget spilletid i en af de bedste ligaer i Europa, siger Morten Olsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde