Ung landsholdsspiller indtager USA efter gennembrudsår
Isabella Obaze var en fast del af startopstillingen på det danske landshold i efteråret. (Arkivfoto). Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix
Den danske landsholdsspiller Isabella Obaze forlader FC Rosengård til fordel for Portland Thorns.
2023 blev året, hvor Isabella Obaze spillede sig ind i startopstillingen på det danske fodboldlandshold, og 2024 bliver året, hvor hun skal erobre USA.
Den 21-årige forsvarsspiller forlader nemlig den svenske klub FC Rosengård til fordel for Portland Thorns fra den amerikanske liga.
Det oplyser klubben på sin hjemmeside, hvor det fremgår, at den talentfulde forsvarsspiller i første omgang har underskrevet en kontrakt til og med 2026.
- Vi blev opmærksomme på Isabella for efterhånden et stykke tid siden, og derfor har vi haft mulighed for at se hende gennemgå en hurtig udvikling, så hun nu er en utrolig stærk defensiv spiller, siger Portland Thorns' direktør, Karina LeBlanc.
- Isabella besidder alle de kvaliteter, som gør hende til et perfekt match for os. Både på og uden for banen. Og vi tror på, at hun bliver en vigtig figur i klubben fremover, lyder det.
I Portland Thorns skal Isabella Obaze ind og udfylde en rolle, som klubben formentlig havde håbet, at danske Rikke Sevecke skulle udfylde.
Men efter at have skrevet under på en kontrakt hos klubben i efteråret blev det opdaget, at Rikke Sevecke lider af en hjertesygdom, og derfor har hun stoppet karrieren.
Isabella Obaze har spillet i FC Rosengård siden begyndelsen af 2023, hvor svenskerne hentede hende i HB Køge. Forsvarsspilleren er fra Kolding, hvor hun også nåede at spille på højeste niveau i Danmark.
Hun har spillet i alt fem landskampe. I efteråret gjorde hun sig uheldigt bemærket, da hun lavede en kæmpe fejl mod Wales i Nations League.
Hun rejste sig dog med manér og holdt fast i sin plads i startopstillingen i de to sidste landskampe i efteråret.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie