Ung Masters-vinder: En drøm er gået i opfyldelse
Ung Masters-vinder: En drøm er gået i opfyldelse Foto: POLFOTO/AP
POLFOTO/AP
21-årige Jordan Spieth vandt natten til mandag US Masters, og han kunne dårligt fatte sin triumf efterfølgende
Hvis man tangerer en rekord sat af Tiger Woods i en golfsportens majorturneringer, så har man leveret en præstation ud over det sædvanlige.
Det var præcis, hvad 21-årige Jordan Spieth præsterede med sin samlede score på 18 under par ved US Masters, hvilket var fire slag foran forfølgerne. Den unge amerikaner kunne da næsten heller ikke fatte, hvad han havde opnået.
- Det er den mest fantastiske uge i mit liv. Det er en drøm, som går i opfyldelse. Jeg er faktisk stadig lidt i chok, lød det fra den nykårede vinder ifølge AFP.
Det var Spieths første majorsejr, og han indrømmede, at han var nervøs på vej mod karrierens største sejr.
- Det var meget nervepirrende i dag (natten til mandag, red.). Med to tidligere majorvindere lige bag mig, kunne jeg ikke slappe af, sagde Spieth til den samlede presse.
Han blev dog aldrig for alvor presset, og dermed kunne han iføre sig den grønne jakke, symbolet på sejren i US Masters, samt hjemtage en check på 12,7 millioner kroner i førstepræmie.
To af de andre store navne i turneringen var tilbagevendte Tiger Woods og irske Rory McIlroy. Sidstnævnte var meget imponeret over unge Jordan Spieth.
- Det var fantastisk imponerende (af Spieth, red.), sagde Rory McIlroy, der selv sluttede som nummer fire i 12 slag under par.
Tiger Woods sluttede på en delt 17.-plads i fem under par, og han var godt tilfreds med sin præstation efter en længere pause fra turneringer.
- I betragtning af, hvor jeg stod (formmæssigt, red.), er jeg meget stolt, fortalte Woods, der vandt US Masters tilbage i 1997 - den første af fire sejre i turneringen for den nu 39-årige stjerne.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde