Ung newzealænder vipper amerikaner af tronen ved vinter-OL
Nico Porteous bliver den første mand fra New Zealand til at vinde en guldmedalje ved et vinter-OL.
Newzealænderen Nico Porteous vinder lørdagens herrefinale i freestyleski på halfpipe ved vinter-OL.
Det er New Zealands anden guldmedalje i vinter-OL's historie og den første til en mandlig udøver fra New Zealand.
Den 20-årige Porteous sikrede sig guldet med en score på 93 i sit første gennemløb.
Den forsvarende OL-mester i disciplinen, David Wise fra USA, sluttede på andenpladsen.
- Øv, jeg ønskede det så meget, kunne Wise høres udbryde, da han sluttede sit løb.
Finalen blev afviklet i næsten otte graders frost og i stærk vind, som forstyrrede flere af deltagerne, der blev bragt ud af balance og mistede fart i deres løb.
Deriblandt Porteous, der i sit andet gennemløb ikke formåede at få fart nok på sine ski, mens han styrtede i sit tredje gennemløb.
Men hans score i første løb formåede ingen at overgå.
Amerikaneren David Wise, der har vundet guld ved de to foregående vinter-OL i 2014 og 2018, endte med en score på 90,75, som rakte til sølv, mens landsmanden Alex Ferreira fik bronze med en score på 86,75.
Freestyleski på halfpipe debuterede som OL-disciplin i 2014 i Sotji i Rusland.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker