Ung Premier League-målmand er smittet med corona
Bournemouths Aaron Ramsdale må undvære træningen i syv dage, efter at han er testet positiv for coronavirus. (Arkivfoto). Foto: Carl Recine/Ritzau Scanpix
Carl Recine/Ritzau Scanpix
Aaron Ramsdale fra AFC Bournemouth er testet positiv. Han mener at være blevet smittet på en indkøbstur.
Bournemouths unge målmandstalent Aaron Ramsdale er testet positiv for coronavirus. Det fortæller han til avisen The Sun.
Premier League-klubben meddelte søndag, at en spiller var blevet smittet, men satte ikke navn på.
Den 22-årige Ramsdale blev testet negativ, inden Bournemouth forrige mandag genoptog træningen, men efter træningen fredag viste en ny test det modsatte resultat.
- Jeg har været lige så forsigtig som før nedlukningen. Det lader til at være på en indkøbstur, at jeg fik det, siger han.
Han har ingen symptomer på Covid-19, som virussygdommen hedder, men har nu sat sig selv i karantæne i sit hjem.
- Jeg isolerer mig i syv dage. Det er naturligvis ikke optimalt med hensyn til træning, siger Ramsdale, der også vogter målet for Englands U21-landshold.
Han tilføjer, at det både er "skræmmende og bekymrende", at en ung og sund person kan blive smittet.
Efter de syv dage hjemme med sin kæreste som eneste selskab, skal Ramsdale testes igen, før han får lov til at vende tilbage til træningsbanen.
Hans klub har ikke kommenteret afsløringen i The Sun, men skrev søndag på sin hjemmeside:
- AFC Bournemouth kan bekræfte, at en af klubbens spillere er testet positiv for coronavirus efter anden testrunde.
- Spillerens navn vil ikke blive offentliggjort, og vi beder om, at dette respekteres.
Lørdag meddelte Premier League, at 2 ud af 996 coronatest var positive. I den første massetest i Premier League var 6 ud af 748 coronatest positive.
Premier League håber på at kunne genoptage sæsonen i juni, men det er der ikke givet grønt lys til endnu. Spillerne begyndte for omkring en uge siden at træne sammen i mindre grupper.
Premier League blev sat på pause i begyndelsen af marts. Bournemouth indtager rækkens 18.-plads.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde