Ung racerkører er taget ud af kunstig koma efter ulykke
Et grimt uheld kostede Anthoine Hubert livet 31. august på Spa-banen under et Formel 2-løb. Juan Manuel Correa slipper med livet i behold. Foto: Remko De Waal/Ritzau Scanpix
Remko De Waal/Ritzau Scanpix
Juan Manuel Correa er ved bevidsthed igen efter at have været involveret i dødsulykke 31. august.
Den ecuadoriansk-amerikanske racerkører Juan Manuel Correa er blevet taget ud af kunstig koma, efter at han var involveret i en grim ulykke under et Formel 2-løb på Spa-banen.
Det skriver Correas familie i en erklæring ifølge Reuters og BBC.
Familien betegner det som "et kæmpe skridt i den rigtige retning", at han også er fjernet fra den maskine, der har ydet assistance til hans hjerte og lunger.
- Den medicinske behandling skifter nu fra lungerne til benene, der ikke er blevet behandlet siden den akutte hjælp på dagen for uheldet.
- Lægerne kæmper et kapløb mod tiden for at kunne fuldføre en operation og minimere risikoen for varige skader i benene. Lægerne kan ikke fuldføre operationen, før lungerne kan kapere og modstå en langvarig operation, lyder det blandt andet fra familien ifølge Reuters.
20-årige Correa bliver på den intensive afdeling, da han stadig vurderes som "skrøbelig og sårbar". Ved ulykken brækkede han begge ben og pådrog sig en rygmarvsskade.
Den 22-årige franskmand Anthoine Hubert mistede livet ved den tragiske ulykke.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned