Ung schweizer i kritisk tilstand efter styrt ved VM
Torsdagens linjeløb for juniorer blev afviklet på våd asfalt i Zürich. Foto: Peter Dejong/Ritzau Scanpix
Schweiziske Muriel Furrer styrtede voldsomt torsdag under VM og har pådraget sig en alvorlig hovedskade.
Den schweiziske cykelrytter Muriel Furrer pådrog sig torsdag en alvorlig hovedskade i forbindelse med et voldsomt styrt under kvindernes junior-VM i Schweiz.
Den Internationale Cykelunion (UCI) oplyser, at 18-årige Furrer straks blev bragt på hospitalet med lægehelikopter.
En "alvorlig" hovedskade betyder, at cykelrytteren er i "meget kritisk tilstand", lyder det videre.
Årsagen til styrtet er endnu ikke fastlagt.
UCI, Swiss Cycling og den lokale organisationskomité for Zürich 2024 er yderst bekymrede over situationen og følger udviklingen nøje, hedder det.
Undersøgelser fra "kompetente" myndigheder er i gang, og der vil blive givet yderligere information om styrtet, så snart det er muligt.
Det regnede i Zürich torsdag, og derfor blev juniorernes linjeløb afviklet i vådt føre.
UCI oplyser fredag ifølge nyhedsbureauet NTB, at beslutningen om at fortsætte verdensmesterskaberne er taget efter samtaler med Furrers familie.
- Familien ønsker, at VM fortsætter i henhold til programmet. Muriel Furrers helbredstilstand er fortsat meget kritisk, meddeler UCI.
Muriel Furrer blev nummer 44 på VM-enkeltstarten, der blev afholdt tidligere på ugen.
Ved de nationale juniormesterskaber i juni vandt schweizeren sølv i både enkeltstart og linjeløb.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker