Ung taekwondo-kæmper er klar til historisk OL
Edi Hrnic er klar til OL i Paris til sommer. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Edi Hrnic sikrede Danmark en OL-plads i weekenden. Torsdag er den blev tildelt ham selv.
For første gang i 20 år vil der være dansk deltagelse i taekwondo til de olympiske lege, når OL i Paris løber af stablen til sommer.
Og torsdag har Danmarks Idrætsforbund (DIF), som også er Danmarks Olympiske Komité, valgt 20-årige Edi Hrnic som den danske repræsentant.
Det oplyser DIF på sin hjemmeside.
Det er på ingen måde en overraskelse, at det er Hrnic, som får nationspladsen, der blev sikret i weekenden ved et stævne i Sofia. Det var nemlig Hrnic selv, som sikrede den.
- Jeg ville lyve, hvis jeg ikke sagde, at jeg går efter at blive olympic champ og skrive mig ind i historiebøgerne, siger Edi Hrnic i pressemeddelelsen.
- Det bliver selvfølgelig svært og hårdt at opnå, men drømmen er der, og jeg tror på, det kan lade sig gøre.
Edi Hrnic kæmper i vægtklassen op til 80 kilo.
Team Danmarks sportsdirektør, Lars Balle Christensen, er begejstret for, at en øget satsning på taekwondo har givet pote.
- Det er fantastisk, at dansk taekwondo er tilbage på det danske OL-hold efter mange års fravær. Der er udviklet et stærkt elitemiljø omkring de bedste kæmpere i Danmark, og jeg glæder mig til at følge dansk taekwondo i Paris, siger han i pressemeddelelsen.
Sidst Danmark var repræsenteret i taekwondo ved OL var i 2004 i Athen. Ved den lejlighed var der to danskere med. Jesper Roesen stillede op i fjervægt, og Zakaria Asidah var med i sværvægt.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned