Ung Tingsted-skytte kæmper for at blive nordisk mester

Riffelskytten Jacob Høegh fra Tingsted Skytteforening rejste onsdag til Oslo for sammen med de øvrige skytter på det danske ungdomslandshold at deltage i de nordiske mesterskaber på 300 meter baneskydning og terrænskydning.

På fredag skal Jacob Høegh og de øvrige fire danske landsholdsskytter kæmpe om medaljer i baneskydning, og lørdag gælder det terrænskydningen.

Terrænskydning består af først en afstandsbedømmelse til skiven og dernæst selve skydningen, som er ekstrem hurtig: Seks skud på 40 sekunder.

Jacob Høegh klar til sin første optræden på ungdomslandsholdet.

Offentliggjort Sidst opdateret