Ung træner overtager tysk landshold efter islænding
Christian Prokop bliver ny træner for Tysklands håndboldlandshold efter islændingen Dagur Sigurdsson.
Christian Prokop bliver ny træner for Tysklands håndboldlandshold for herrer fra den 1. juli.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Det Tyske Håndboldforbund (DHB) fredag aften.
Prokop skal overtage efter islændingen Dagur Sigurdsson.
Prokop, der med sine 38 år er en forholdsvis ung træner, har siden 2013 stået i spidsen for Leipzig i Bundesligaen.
Han bliver i stedet landstræner på en kontrakt gældende frem til sommeren 2022.
Tyskland har netop været igennem et skuffende VM i Frankrig, hvor holdet allerede i ottendedelsfinalen blev sendt ud af Qatar.
Dermed kunne tyskerne slet ikke leve op til de store forventninger, der blev grundlagt et år tidligere, da Tyskland med et skadespræget hold vandt EM i 2016.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker