Ungarn skaber gruppespænding med sejr over Slovenien
Ungarn og Bence Banhidi hentede en sejr i mellemrunden ved EM i herrebåndbold, da Slovenien blev besejret med et enkelt mål. Foto: Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix
Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix
Ungarn nåede på pointhøjde med både Slovenien og Norge i mellemrunden, da Slovenien blev slået 29-28.
Gruppe 2 i mellemrunden ved EM i herrehåndbold blev en anelse mere åben søndag, da Ungarn slog Slovenien 29-28.
Det var slovenernes første nederlag i turneringen, og resultatet betyder, at Ungarn nåede på fire point ligesom Slovenien og Norge, der senere søndag møder Sverige.
Slovenien var foran 16-13 efter første halvleg, men Ungarn bed fra sig efter pausen og bragte sig med et kvarter igen af kampen foran 21-18 med den fjerde scoring i træk.
Med ti minutter igen var Ungarn foran med to mål, men så sørgede Patrik Ligetvári for 25-22 til Ungarn.
I det sidste halve minut var Ungarn i angreb og tog timeout og holdt føringen på et enkelt mål til slutfløjtet.
Efter to nederlag i mellemrunden fik Island tidligere søndag lidt oprejsning, da holdet besejrede Portugal 28-25 efter to islandske nederlag i mellemrunden ligesom portugiserne.
Dermed ser det mere end vanskeligt ud for de to nationer at nå i semifinalen.
Island besejrede Danmark med et enkelt mål i gruppespillet, mens tabte til Ungarn i den sidste gruppekamp, hvilket betød, at danskerne selv med en sejr over Rusland ikke kunne nå med i mellemrunden.
Forud for årets slutrunde deltog Portugal senest ved en slutrunde i herrehåndbold i 2006. Her blev det til en 15.-plads ved EM.
Ved dette EM overraskede Portugal, da holdet i den første kamp i det indledende gruppespil slog verdensstjernerne fra Frankrig, som endte med at forlade turneringen efter det indledende gruppespil.
Senere søndag mødes Norge og Sverige i et nordisk brag, hvor en sejr sender nordmændene tættere på en plads i semifinalen, mens Sverige med tredje nederlag i gruppen vil være færdig ved EM.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet